Uanset hvilken branche en virksomhed opererer i, er der sandsynligvis en standard, som dens processer og præstationer kan måles op imod. I nogle tilfælde er det et lovkrav at opfylde standarden, og i de fleste andre tilfælde er det en kommerciel nødvendighed for at drive forretning.
At overholde krav i standarder, fra kunder og andre interessenter er en ting. At kunne dokumentere og bevise over foromverden, at det man siger, er det man gør er en anden ting. Det er netop her, certificering af dit ledelsessystem kommer ind i billedet.
En uafhængig certificering er en håndgribelig og troværdig måde at vise kunder, medarbejdere, samfundet og andre interessenter, at organisationen lever op til de standarder, den hævder. Ved at involvere en tredjepart styrker certificeringen tilliden til virksomhedens evne til at levere produkter og tjenester i overensstemmelse med kundernes og andre interessenters krav. Virksomheder kan ydeligere øger tilliden ved at bruge et uafhængigt certificeringsorgan som DNV, der er akkrediteret eller godkendt af en ordningsejer eller nationale akkrediteringsorganer.
Mange organisationer bliver certificeret med det ene mål at opfylde de krav som kunder og myndigheder stiller. De forstår måske ikke helt, hvad det indebærer, og hvilke fordele de kan høste. Derfor opdager de først i løbet af processen, hvad det er for fordele, som et ledelsessystem og en certificering skaber.
Der er helt sikkert flere, men nedenfor kan du finde 6 gode grunde til at blive certificeret:
1. Forbedre kendskabet til din virksomhed
Uanset hvilke produkter eller tjenester en organisation tilbyder, er der kritiske processer, som skal styres sikkert og effektivt. For at et ledelsessystem er effektivt og overholder relevante krav, skal de relevante processer identificeres, dokumenteres i det nødvendige omfang og implementeres i overensstemmelse med kravene i den valgte standard. Et velfungerende ledelsessystem sikre, at alle til enhver tid forstår deres roller og ansvar, samt hvordan og hvorfor opgaverne skal udføres.
Et ledelsessystem muliggør løbende identifikation og håndtering af potentielle svagheder samt udnyttelse af forbedringsmuligher. Desuden hjælper det med at forstå din forretningskontekst og interessenternes krav og de dermed forbundne risici og muligheder. Det hjælper dig med at forbedre forholdet til interessenterne og nå dine forretningsmål.
2. Gør din virksomhed mere attraktiv til markedet
Virksomheder søger ofte certificering for at imødekomme kunders krav om overholdelse af anderkendte standarder hos deres leverandører. At blive certificeret vil tilfredsstille den pågældende kundes krav, men øger også virksomhedens appeal til et bredere kundesegment. Certificering kan overbevise potentielle kunder, som tidligere måske har været tøvende på grund af usikkerhed omrking kvalitet, sikkerhed eller miljømæssige aspekter. Ud over certificering bidrager et højtydende ledelsessystem også til forbedrede resultater, som er med til at sikre kundetilfredshed og fastholdelse af kunder.
3. Drivkraft for kontinuitet, skalerbarhed og forbedringer
Implementering af et ledelsessystem baseret på internationalt anerkendte standarder sikrer konsistent ydeevne i virksomhedens processer. Anvendelse af ”best pratice” i ledelsessystemet minimerer risikoen for variationer i ydeevne og fungerer som en katalysator for at nå organisationens mål. Certificeringen udgør en objektiv vurdering af virksomhedens præstationer. Gennem løbende overvågning af virksomhedens præstationer sikres kontinuerlige forbedringer og yderligere optimering af præstationer. De foranstaltninger, der træffes, hjælper dig ikke kun med at vedligeholde dit ledelsessystem, men kan også bidrage til at forbedre effektiviteten og reducere omkostningerne. Og ikke mindst skaber det en robust organisation, der er nemmere at skalere når virksomheden vokser.
4. Forbedre præstation og tilfredshed blandt medarbejderne
Et implementeret ledelsessystem klargør forventningerne til medarbejderne. Tydelige procedurer og instruktioner sikrer, at opgaver udføres i overensstemmelse med organisationens mål og ambitioner. Opmærksomhed og træning er afgørende for at sikre medarbejdernes engagement og implementering. Medarbejderinvolvering er afgørende for at opnå certificering og imødekomme kundernes krav – kun ved at have organisationen engageret sikrer du en effektiv overholdelse af krav og implementering af din forretningsstrategi.
5. Forbedre din driftskontrol og effektivitet
Certificering af ledelsessystemer styrker din risikostyring og kontrol. Det gør det lettere at implementere ”best practice”-processer. Certificering afslører specifikke mangler i forhold til standardkravene, hvilket muliggør målrettede korrigerende handlinger for at forbedre driftskontrol, effektivitet og produkt- eller tjenestelevering. Certificering bidrager også til din viden om ”best practice”-processer og forbedrer din tilpasningsevne til skiftende forretningsscenarier og nye og kommende forretningsmuligheder .
6. Reducere antallet af audits fra eksterne parter
For at kunne styre forsyningskæderne og beslutte, hvem de vil handle med, stiller mange virksomheder krav om certificering efter bestemte standarder. Certificering af en uafhængig tredjepart efter en anerkendt standard er ofte nok til at bekræfte din pålidelighed. En audit og certificering efter en anerkendt standard kan opfylde alle kunders krav og reducere behovet for gentagne audits. Hvis en kunde foretrækker en anden standard end den, som dit ledelsessystem allerede overholder, er den nye certificeringsproces være lettere, da du allerede har betydelige kompetencer og et robust ledelsessystem på plads.
Vejen til certificering
Som et uafhængigt tredjepartscertificeringsorgan samarbejder DNV med kunderne på hele deres certificeringsrejse. Fra træning til audits og digitale værktøjer hjælper vi dig med at forberede dig, opnå certificering og løbende forbedre dit ledelsessystem. Fra at vide, hvor de fleste ledelsessystemer fejler, og hvordan man løser det, til selvevalueringer, benchmarking af præstationer og at få mere ud af hver audit med risikobaseret certificering, forpligter DNV sig til at være din certificeringspartner før, under og efter auditten.
Du kan finde flere oplysninger om DNV og deres certificerings- og uddannelsesservices på Vejen til certificering.