Mode - især fast fashion - er kommet i fokus i de seneste år. Der er et stort pres på branchen for at bidrage til bæredygtighedsambitionerne i FN's 2030-dagsorden og Parisaftalens mål for reduktion af drivhusgasemissioner.

Den store udfordring for modebranchen er at gå over til cirkularitet, klimapositivitet og social retfærdighed. Det er meget muligt at opnå store forbedringer i betragtning af industriens indvirkning. Modebranchen er ansvarlig for ca. 4 % af de drivhusgasser, der udledes i atmosfæren (2,1 mia. tons drivhusgasemissioner*). Hvert år ender ca. 17 millioner tons tekstilaffald** på lossepladser. Hvert sekund bliver der brændt eller begravet et læs tøj på lossepladsen, svarende til et læs tøj i en skraldebil. Modeindustrien er en af de største bidragydere til, at der kommer mikrofibre af plastik i vores oceaner, og mindre end 1 % af alt tøj genbruges i dag. ILO (Den Internationale Arbejdsorganisation) anslår, at omkring 170 millioner mennesker på verdensplan er beskæftiget med børnearbejde, hvoraf mange arbejder i tekstil- og beklædningssektoren***.

Mens industriledere tidligere ikke havde noget incitament til at ændre sig, presser efterspørgslen efter cirkularitet industrien til at ændre sig.

En DNV-forbrugerundersøgelse om cirkularitet viser, at der er flere aspekter, der spiller ind, når forbrugerne beslutter, om de vil købe cirkulære modeprodukter. Oplysninger om det økologiske fodaftryk er vigtige for 49,1 %, arbejds- og arbejdsforhold for 45,7 %, produktets kvalitet for 38 % og certificeringer, verificerede mærker og validerede bæredygtighedskrav for 37,8 %. Herefter følger oplysninger om forsyningskæden (35,1 %) og oplysninger om produktpleje, reparation og bortskaffelse (35 %). Dette billede viser, at producenter og mærker har flere cirkulære dimensioner, som de kan være aktive på.

Udfordringen består i at udbrede de første pilotprojekter. For at gøre det skal modebrands gennemføre ændringer på forskellige niveauer.

• Samarbejde med leverandører og aktører i værdikæden for at forbedre cirkulariteten fra råmaterialer og transformationsprocesser.
• Brug videnskabeligt baserede metoder til at måle cirkularitet, både udgangspunktet og forbedringerne.
• Investere i teknologier til forbedring af fibrenes cirkulære karakter og i nye forretningsmodeller for at sikre, at udtjent tøj ikke ender på lossepladser eller forbrændes.
• Formidle cirkularitetsegenskaberne direkte på produkterne.

Sporbarhed skal gå på tværs af alle initiativer og danne rygraden i en gennemsigtig industri. Dette er en nødvendig forudsætning for, at industrien kan gennemføre vellykkede bæredygtighedsinitiativer.

Virksomheder, der handler i retning af cirkularitet, vil blive belønnet økonomisk på kort sigt. Mere end halvdelen af dem, der har set et cirkulært produkt, har købt det. Denne procentdel vil stige, hvis mærkerne kan leve op til forbrugernes forventninger med hensyn til stil, pris og offentliggørelse af miljømæssige fodaftryk.

Som DNV-undersøgelsen viser, er de primære grunde til at vælge et cirkulært produkt stadig stil og pris. At bidrage til miljømæssige og cirkulære formål kommer på tredjepladsen. Fremadrettet skal virksomhederne levere cirkulær produktion og bæredygtige materialer, men de må ikke ignorere præferencerne og købekraft og -vilje hos det målrettede kundesegment for at få succes.

Referencer

* https://www.mckinsey.com/industries/retail/our-insights/fashion-on-climate

** https://www.epa.gov/facts-and-figures-about-materials-waste-and-recycling/textiles-material-specific-data

*** https://www.ilo.org/islamabad/whatwedo/projects/WCMS_648369/lang--en/index.htm

TILBAGE TIL DETALJERET INDSIGT