At der er behov for at gå over til en mere bæredygtig levevis er måske ikke tvivl om, men det er derimod tvivl om, hvorvidt verden bevæger sig hurtigt nok. DNV's forbrugerundersøgelse om cirkulær økonomi viser, at engagementet er bestemt af mange faktorer, og der er mange muligheder for at øge deres engagement. Mens virksomheder kan blive presset til at indføre nye forretningsmodeller af lovgivere og initiativer som EU's handlingsplan for cirkulær økonomi, har forbrugerne tendens til at have større frihed til at bestemme deres egne handlinger. Disse vil spænde fra selektiv købsadfærd og cirkulære programmer til boykot eller næsten fuldstændig uinteresse i den anden ende af skalaen.

Bevidsthed fremmer aktioner

Så mange som 35,8 % vidste ikke, hvad cirkulær økonomi er. Disse respondenter blev sorteret fra undersøgelsen. Blandt de resterende havde næsten alle en omfattende viden og deltog aktivt. Dette er meget lovende, da det giver virksomhederne noget at bygge videre på og skabe resultater. De, der gav udtryk for et lille kendskab, var for det meste ikke bekendt med detaljerne, hvilket giver et stort potentiale for at engagere dem yderligere. Kendskabet synes at være størst blandt de yngre aldersgrupper. Selv om det er muligt, at det lavere engagement blandt personer over 55 år i højere grad kan skyldes, at de ikke er fortrolige med begrebet end med selve konceptet. De fleste respondenter (60 %) brugte medierne til at indsamle oplysninger, mens politiske diskussioner og venner blev brugt af mindre end 30 %. Næsten alle respondenterne mener, at forbrugerne kan spille en rolle i den cirkulære økonomi (86,1 %). Heraf mener 65,4 %, at de kan bidrage ved at købe bæredygtige produkter og genanvende dem korrekt. Det er interessant, at 20,7 % mener, at boykot og interessevaretagelse kan virke, hvilket kan udgøre en risiko for virksomheder, der ikke forbedrer og kommunikerer deres bidrag til cirkulær økonomi.

Engagement er personligt

Forbrugerne har en tendens til at fokusere mest på de aspekter af cirkularitet, der ligger tættest på og er de vigtigste spørgsmål i en persons dagligdag. Reduktion af affaldet var den højeste prioritet efterfulgt af vandbesparelse, begrænsning af drivhusgasemissioner, reduktion af udvinding af naturressourcer og bedre arbejds- og sociale forhold. Alle aspekter scorer højt, hvilket kunne tyde på, at forbrugerne er bevidste om, at cirkularitet er en systemisk udfordring, der skal løses i flere dimensioner. Når man ser på forskellen mellem aldersgrupperne, mener 76,5 % af de over 55-årige, at det er mest relevant at reducere affaldet, mens kun 42,5 % af de 18-24-årige mener, at det er mest relevant at reducere affaldet. Hvad angår de foranstaltninger, der er truffet, er forbrugerne primært engageret i genbrug og genanvendelse. Dette afspejler virksomhedernes nuværende fokus på proces- og produktinnovation. Køb af nye produkter med genanvendte egenskaber var den mest rapporterede handling. Igen er der markante alders- og kønsforskelle. I aldersgruppen 18-24 år foretrak de 18-24-årige mest brugte produkter. Et skift i modellerne for cirkulær økonomi i retning af mere innovation i forretningsmodellerne er afgørende for at opnå en ægte cirkulær økonomi. En skalering af sådanne modeller er også en anden måde at få forbrugerne til at ændre adfærd og fremme udviklingen.

Fremme af inddragelse

I det store og hele er respondenterne ret modtagelige over for cirkulære økonomimodeller. Det er et positivt aspekt, som virksomhederne bør udnytte. Faktisk udtrykker 43 % af forbrugerne en personlig interesse for cirkulær økonomi. Der synes at være flere aspekter, der spiller ind, når forbrugerne beslutter, om de vil købe cirkulære produkter. Information om det økologiske fodaftryk, arbejds- og arbejdsvilkår og produktets kvalitet scorer højest. Alle aspekter scorer dog højt, hvilket tyder på, at producenter og mærker har flere cirkulære dimensioner, som de kan være aktive på. Det er tydeligt i besvarelserne, at forbrugerne forventer, at producenter og virksomheder er mere proaktive. De fleste mener, at virksomhederne/varemærkerne bør tage ansvar for genanvendelighed og produktets levetid samt være mere innovative. Virksomhederne har de nødvendige kanaler til at gå i dialog med forbrugerne. Forbrugerne er måske lidt skeptiske eller ved ikke engang præcis, hvad de ønsker. Der er imidlertid mulighed for at nå ud gennem flere kanaler og om flere emner på en gennemsigtig måde for at skabe engagement og tillid til den cirkulære omstilling.

Dyk ned i specifikke områder

For at få en mere dybtgående indsigt i, hvad der driver forbrugerne, blev der stillet en række spørgsmål om modeindustrien, elektronik og plastemballage. Cirkulære modeprodukter synes at være ret synlige, og 67,7 % har set et produkt i en butik eller online. De primære grunde til at vælge en sådan vare er dog stadig stil og pris. At bidrage til miljømæssige og cirkulære formål ligger på tredjepladsen. Prisen er især relevant for de yngre generationer, hvilket potentielt hænger sammen med deres købekraft. For personer over 55 år ligger bæredygtighed over gennemsnittet, og de er villige til at betale mere end deres yngre kolleger måske. Det kan tyde på, at når købekraften stiger, stiger også muligheden for at handle mere frit og i overensstemmelse med personlig overbevisning. Når det gælder elektronik, blev produkternes cirkularitet vurderet højt, selv om der blev lagt størst vægt på pålidelighed, holdbarhed og reparerbarhed. Genanvendelsesprocenten er ret lav, og da tilbagetagelsesprogrammerne ofte ikke har været godt annonceret, kan dette være en faktor. Opdragelse og købekraft synes at påvirke adfærdsmønstrene. Personer over 55 år foretager flere reparationer. De yngre generationer har en tendens til at købe mere brugt og leje i stedet for at eje. Dette kan skyldes, at det er en blanding af, at det er moderne, og at de har mindre købekraft. Færre virksomheder er involveret i innovation af forretningsmodeller, f.eks. produkt som en tjeneste, hvilket også kan forklare den lavere udbredelse blandt forbrugerne. Bevidstheden om plastemballage er overraskende stor. Næsten halvdelen har besluttet ikke at købe et produkt, fordi emballagen ikke var bæredygtig. De, der stadig ville købe, er ikke nødvendigvis i stand til at undgå at gøre det. Desuden viser det store antal respondenter, der siger, at plastemballage er acceptabel, hvis den bortskaffes eller genanvendes på en ansvarlig måde, hvor vigtige sådanne programmer er.