Ny rapport konkluderer, at høje energipriser og krig i Europa ikke forsinker den grønne omstilling

København er værtsby, når energirådgivnings- og certificeringsvirksomheden DNV i dag med lanceringen af rapporten Energy Transition Outlook giver sit bud på fremtidens energibehov. 8-10.000 deltagere forventes at deltage online, når CEO i DNVs energidivision Ditlev Engel, og en parade af de vigtigste spillere inden for energiområdet i de nordiske lande, mødes til debat i Industriens Hus.

Den sjette udgave af energivirksomheden DNVs rapport Energy Transition Outlook (ETO) præsenteres i dag i Industriens Hus i København. Rapporten konkluderer bl.a., at krigen i Ukraine ikke vil bremse den grønne omstilling på langt sigt, og at vi er langt fra Paris-aftalens mål om at begrænse den globale opvarmning til 1.5 grader, men i stedet på vej mod en temperaturstigning på 2.2 grader i 2100.

Opsigtsvækkende konklusioner

Der er flere bemærkelsesværdige nyheder i den omfattende rapport, som et større ekspertteam hos energirådgivnings- og certifiseringsvirksomheden DNV står bag. Nedslag i rapporten omfatter blandt andet:

• Andelen af atomkraft i den globale elproduktion halveres frem mod 2050

• Vind- og solenergi hhv. ti- og tyvedobles frem mod 2050

• Vedvarende energikilder vil i 2050 vil udgøre 83 % af det samlede elnet

• Fossile energikilder reduceres fra 59 % til 12 % af elmixet i 2050

Rapporten konkluderer også, at Europa som førende på den grønne omstilling, vil fordoble sin vedvarende energi og energieffektivitet for at øge sin uafhængighed på energiområdet. Gasforbruget i Europa vil samtidig falde dramatisk som følge af krigen i Ukraine. Sammenlignet med sidste års prognose forudser DNV også, at Europa i 2050 vil forbruge næsten halvt så meget naturgas som i dag. Gas vil samtidig kun dække 10 % af Europas energibehov i 2050 sammenlignet med 25 % i dag. 

I lavindkomstlande, hvor prisen er den vigtigste faktor ift. energipolitik, ser DNV en ny trend. Høje energi- og fødevarepriser vender skiftet fra kul til gas på hovedet og sætter en dæmper på investeringer i at nedbringe CO2-udledningen. F.eks. vil andelen af gas i det indiske subkontinents energimix falde fra 11 % til 7 % over de næste fem år, mens andelen af kul vil stige.

Presset fra inflation

Disruption inden for inflation og forsyningskæder udgør på kort sigt en udfordring for væksten i vedvarende energi. Ifølge DNV’s rapport vil den globale milepæl inden for e-mobilitet, hvor antallet af elbiler skal udgøre halvdelen af bilsalget, blive forsinket med ét år til 2033. Effekterne af den nuværende krise i den generelle grønne omstilling opvejes dog af de faldende priser inden for vedvarende energi og øgede CO2-omkostninger på længere sigt.

”Turbulensen på energimarkedet ændrer ikke vejen til lavere CO2-udledninger i 2050 dramatisk”, forklarer Remi Eriksen, Group President og CEO i DNV og uddyber: ”Den stærkeste motor i den globale energiomstilling er de hurtigt faldende omkostninger på sol og vindenergi, som vil opveje de nuværende rystelser på energiområdet”.

10 gange mere vind 

For første gang viser en DNV ETO-rapport, at ikke-fossil energi kommer til at udgøre mere end 50% af den samlede energivolumen i 2050, og den primære årsag skal findes i den øgede volumen af grøn strøm. Elproduktionen vil blive mere end fordoblet og dets andel vil stige fra 19% til 36% i det globale energimix over de næste 30 år. 

Sol- og vindenergi er de fleste steder allerede de billigste former for elektricitet, og i 2050 vil de stige hhv. 20 og 10 gange og dermed dominere den samlede elproduktion med andele på hhv. 38% og 31%. Udgifterne til vedvarende energi forventes at blive fordoblet over de næste 10 år til mere end 1.300 milliarder dollars om året, mens udgifter til elnet forventes at overstige 1.000 milliarder dollars årligt i 2030. Atomkraft vil kun fastholde de nuværende produktionsniveauer pga. høje omkostninger og lang produktionstid: Andelen af atomkraft set ift. den globale elproduktion vil derfor blive reduceret fra 10% i dag til 5% i 2050.

Vejen til Net Zero

Sammen med prognosen for energiomstillingen indeholder ETO i år også The Pathway to Net Zero, DNVs bud på den bedst mulige måde at opnå net zero-udledning i 2050, samt at begrænse den globale opvarmning til 1.5°C. I tråd med advarslen fra FNs Generalsekretær António Guterres under COP-26 om Rød Alarm for menneskeheden forudser DNV, at vi er på vej mod en temperaturstigning på 2.2°C i 2100. 

Det er derfor nødvendigt med globale CO2-reduktioner på 8 % om året, hvis net zero skal opnås i 2050. Udledningerne steg kraftigt i 2021 og nærmede sig de rekordhøje tal fra før den globale pandemi, og 2022 kan ende med en beskeden reduktion på 1% i de globale udledninger. Dette betyder med andre ord to ’tabte’ år i kampen mod at reducere udledningerne.

Den maritime sektor skal levere

Hvis der skal opnås net zero i 2050 kræver det, at visse regioner og sektorer opnår net zero langt hurtigere. OECD-landene skal derfor have net zero i 2043 og helst net negative i de følgende år, hvor CO2-indfangning og bortskaffelse skal give mulighed for negative udledninger. Kina skal samtidig opnå net zero i 2050 og ikke 2060, som er det nuværende mål. Visse sektorer som fx elproduktion skal opnå net zero før 2050, mens andre sektorer som cement og luftfart stadig vil udlede. I DNVs foreslåede vej til net zero skal den maritime sektor reducere udledningerne med 95 % i 2050. 

DNVs Pathway to Net Zero beskriver også, at der ikke vil være behov for olie- og gasudvindinger efter 2024 og 2028 i hhv. høj- og lavindkomstlande. Investeringer i vedvarende energi og elnet skal skaleres langt hurtigere: Investeringer i vedvarende energi skal tredobles, og investeringer i elnet skal øges med over 50% i løbet af de næste 10 år.

Brug for politisk handling

DNVs Pathway to Net Zero kræver langt større politisk handling end i dag. Der er brug for at tage den store politiske værktøjskasse i brug, fx i form af højere skatter på CO2-udledning, statsstøtte, stærkere politiske mandater, bøder og finansielle incitamenter, som skal fremme vedvarende energi som erstatning for fossile brændsler, samt forbedrede reguleringer og standarder.